Pressemeddelelse -
Best Western Scandinavia satser på ferie/fritids-markedet
Best Western Scandinavia styrker salgsorganisationen i Skandinavien med en nyoprettet stilling som salgschef for ferie/fritids-markedet.
Carl Langstrand (53) starter som salgschef for ferie/fritidsmarkedet ved Best Western Scandinavia fra 1. februar 2015. Med udgangspunkt fra Oslo vil han have hovedansvaret for salg i forbindelse med ferie/fritids-markedet, turoperatører og rejsearrangører for Best Western hotellene i hele Skandinavien.
Carl har en lang og bred erfaring fra Tumlare Corporation, som er en af Norges største incoming turoperatører med over 30 kontorer rundt om i verden. Han har arbejdet med alle felter inden for tur-produktion, drift og indkøb. De sidste 14 år har han været Purchasing Manager Norway med hovedansvar for kontrahering af hotelkæder og individuelle hoteller i Norge samt planlægning og gennemførelse af større uddannelses-events for udenlandske kunder og egne sælgere.
Carls store netværk i branchen og hans brede kompetanceområde vil have uvurderlig værdi, når Best Western nu styrker salget mod ferie/fritidsmarkedet i hele Skandinavien.
Kontaktinformation:
Søren Nystrøm – Country Manager Denmark
Tlf: +45 31 66 16 22, e-mail: Soren.nystrom@bestwestern.com
Johan Kukacka - CEO Best Western Scandinavia
Tlf: +46 735 143 900, e-mail: johan.kukacka@bestwestern.se
Emner
Kategorier
Best Western Scandinavia er en medlemsorganisation med over 130 privatejede Best Western hoteller i Danmark, Norge, Sverige og Island. Engageret værtsskab sætter sit personlige præg på hoteloplevelsen for vores gæster. Samtidig har Best Western høje kvalitetskrav til hotelstandarden, hvilket gør at du som gæst ved, hvad du kan forvente samt at pris og produkt stemmer overens. Totalt findes der over 4.000 Best Western hoteller i mere end 100 lande, og hotelkæden er herved verdens største hotelfamilie.