Pressemeddelelse -
BWH Hotel Group vokser kraftigt i Norge
De Bergenske, som driver en række af Bergens mest traditionsrige hoteller, indleder et samarbejde med BWH Hotel Group. De Bergenske bød sine første gæster velkommen for over 100 år siden og har siden leveret gode oplevelser til såvel tilrejsende som lokalbefolkningen.
Hotellerne, som alle har en personlig og unik karakter, vil blive markedsført som WorldHotels Elite Collection, WorldHotels Crafted Collection, BW Premier Collection og BW Signature Collection.
- Vi ser meget frem til at arbejde med BWH Hotel Group. At kunne fortsætte med at udvikle vores individuelle hoteller og tilbyde gæsterne en unik oplevelse, men samtidig få den styrke, som et større netværk af hoteller kan tilbyde, passer os utrolig godt, siger Kjetil Smørås, ejer af De Bergenske.
- For os er De Bergenske en drømmepartner, siger Johan Kukacka, der er administrerende direktør for BWH Hotel Group i Skandinavien. Vores ambition er at tilbyde et alternativ til de store standardiserede hotelkæder, og sammen med De Bergenske tager vi et første skridt for at styrke vores position i Norge.
De hoteller, der slutter sig til BWH Hotel Group, er Bergen Børs Hotel, Zander K Hotel, Hotel Hordaheimen, Grand Hotel Terminus, Villa Terminus og Augustin Hotel.
Du kan få mere information ved at kontakte:
Johan Kukacka, adm. direktør
BWH Hotel Group
Tlf.: 0735-14 39 00
E-mail: johan.kukacka@bwhhotelgroup.se
Kjetil Smørås, ejer
De Bergenske
Tlf.: 0047 90656005
E-mail: kjetil.smoras@debergenske.no
Related links
Emner
Kategorier
BWH Hotel Group
BWH Hotel Group er en global hotelkæde, der består af tre hotelgrupper: Best Western Hotels & Resorts, WorldHotels og SureStay Hotel Group. Tilsammen tilbyder de over 4.700 hoteller i mere end 100 lande rundt om i verden. I Skandinavien er der 160 hoteller fordelt på mere end 100 forskellige destinationer. For at tilgodese både gæster og potentielle hotelejere tilbyder gruppen i alt 17 forskellige varemærker i alle segmenter fra budget til premium. BWH Hotel Group er den største uafhængige hotelgruppe i Skandinavien, hvor hotellerne ejes og drives af lokale iværksættere.