Pressemeddelelse -
Hotel i Malmø bliver verdens første til at tilslutte sig BW Premier Collection.
Den 1. januar 2015 slutter Hotel Mäster Johan i Malmø sig til Best Westerns nye soft brand, BW Premier Collection, og hotellet bliver derved verdens første BW Premier Collection hotel.
Hotel Mäster Johan er et moderne førsteklasseshotel i hjertet af Malmø. Med sin placering ved Gamla Väster Torv er hotellet omgivet af hyggelige restauranter og butikker. Hotelbygningen er igennem årene blevet nænsomt vedligeholdt og renoveret, så den har bevaret et moderne og klassisk udseende.
De 68 store værelser er smagfuldt indrettede i nordisk stil med lyse farver, naturmaterialer og flotte kunstværker. I 2014 vandt hotellet den prestigefyldte udmærkelse ”Travellers Choice”.
- Hotel Mäster Johan er et af Sveriges mest populære hoteller med en topranking i Sverige på Tripadvisor, så vi er naturligvis meget glade og smigrede over, at de har valgt at slutte sig til os, siger Johan Kukacka, CEO Best Western Scandinavia.
- Søren Nystrøm, Country Manager Danmark, udtaler: BW Premier Collection har et stort potentiale på verdensplan og i Danmark. Det er i den forbindelse også ekstra interessant, at det er et skandinavisk hotel, som bliver det første BW Premier Collection hotel i verden.
For at blive et BW Premier Collection hotel kræver det, at hotellet er mindst 4-stjernet og højt rangeret på Tripadvisor. Hotellet skal være centralt beliggende i en storby eller være et førsteklasses Resort hotel. BW Premier Colleciton hoteller vil kunne bookes på Best Westerns bookingkanaler, og medlemmer af Best Western Rewards får ligeledes bonuspoint på disse hoteller.
For yderligere information, kontakt venligst :
Johan Kukacka, CEO Best Western Scandinavia
Tlf: + 46 735 14 39 00
Email: Johan.Kukacka@bestwestern.se
Søren Nystrøm, Country Manager Danmark
Tlf: + 45 35 24 59 01
Email: Soren.Nystrom@bestwestern.com
Om Best Western
Best Western International Inc., THE WORLD'S BIGGEST HOTEL FAMILY®, leverer marketing, reservationer og operationel support til mere end 4.000 individuelt ejede og drevne BEST WESTERN, BEST WESTERN PLUS® og BEST WESTERN PREMIER® hoteller i over 100 lande og regioner på verdensplan. Best Western har været førende i branchen siden 1946 og har vokset sig til et ikon, der byder over 400.000 gæster velkommen hver nat over hele verden. Best Western er dedikeret til såvel fritidsrejsende som erhvervskunder og har en mission om at være førende i branchen inden for gæsteomsorg.
Emner
Kategorier
Best Western Scandinavia
Fra 1. januar 2015 går de tre skandinaviske organisationer sammen og danner Best Western Scandinavia med over 130 hoteller i Danmark, Island, Norge og Sverige. Der er herved fokus på i fællesskab at øge gennemslagskraften og udviklingen på det skandinaviske marked. Best Western Scandinavias hovedkontor kommer til at være i Stockholm, og der vil være markedskontorer i henholdsvis Oslo og København.