Gå til indhold
Johan Michelson, administrende direktør i BWH Hotels og Nils Henrik Geitle, administerende direktør i De Historiske.

Pressemeddelelse -

WorldHotels vækster i Norge. 25 nye hoteller gennem alliance med De Historiske

WorldHotels indgår en alliance for øget distribution med De Historiske, som er et netværk af over 102 unikke hoteller, restauranter og historiske skibe i Norge. I en førstefase tilslutter 25 hoteller sig samarbejdet og bliver en del af brandet WorldHotels Crafted. Brandet fremhæver hoteller med stærk identitet, kreativt design og oplevelser, der afspejler destinationens karakter. Alliancen giver medlemmerne af De Historiske en bred distribution i USA, UK og EU. Samtidig styrker samarbejdet WorldHotels’ tilstedeværelse i Norge, hvilket betyder, at hotelporteføljen nu omfatter 37 hoteller i Skandinavien.

Alliancen giver WorldHotels en helt ny geografisk spredning i Norge, fra kystnære destinationer og fjordlandskaber til historiske bymiljøer og bjergområder. Dette styrker tilstedeværelsen uden for de største byer og skaber en mere komplet portefølje for både fritids- og forretningsrejsende.

”Dette er et samarbejde, der er helt i tråd med vores værdier. Vi søger partnerskaber med hoteller, der drives med hjertet, har en tydelig identitet og ønsker at bevare deres særpræg, samtidig med at de ser styrken i at samarbejde om synlighed og loyalitet. Gennem partnerskabet med De Historiske styrker vi vores fokus på værtskab og oplevelser. Det er et naturligt skridt i vores vækststrategi i Skandinavien og en mulighed for at nå flere gæster, der søger mere end blot et værelse,” siger Johan Michelson, administrerende direktør i BWH Hotels.

Alliancen indledes med 25 hoteller fra De Historiske i første fase. Blandt de hoteller, der tilslutter sig, er Bekkjarvik Gjestgiveri med Bocuse d’Or-vinder Ørjan Johannessen i spidsen, det traditionsrige Kviknes Hotel og det historiske Sundvolden Hotel, for blot at nævne nogle få. Både WorldHotels og De Historiske ser meget positivt på udviklingen, og ambitionen er, at flere af De Historiskes hoteller, som ønsker det, gradvist vil tilslutte sig i de kommende faser.

Både WorldHotels og De Historiske har et tydeligt fokus på hoteller med personlighed, kvalitet og lokal forankring. WorldHotels samler uafhængige hoteller over hele verden, fraurbane boutiquehoteller til mere afsidesliggende og karakterfulde destinationer. De Historiske bygger på en stærk norsk tradition præget af høj kvalitet, gode serviceoplevelser ogautenticitet samt kultur- og naturoplevelser. Fællesnævneren er værtskabet. Hver gæst skal føle sig velkommen, set og hjemme, uanset hvor i verden man befinder sig.

”Vores hoteller i De Historiske vil bidrage til WorldHotels og samtidig tiltrække flere internationale gæster til kultur- og kulturarvsturisme ved unikke historiske steder i Norge. Norge er en unik destination, og vi ser frem til at byde gæster fra hele verden velkommen gennem samarbejdet med WorldHotels,” siger Nils Henrik Geitle, administrerende direktør i De Historiske.

De Historiske-hoteller kan allerede nu bookes via www.worldhotels.com .

Om De Historiske
De Historiske er en unik medlemsorganisation, der samler mange af Norges mest charmerende historiske hoteller og restauranter. Netværket består af 73 hoteller, 26 restauranter og3 historiske fartøjer. Organisationens mål er at bruge historien som en rig ramme for gæsterne, så de kan skabe deres egne fortællinger gennem autentiske oplevelser, som bliver værdifulde minder længe efter, at de er kommet hjem.

Om WorldHotels
WorldHotels™ er et globalt brand for privatejede luksus- og livsstilshoteller med over 160 hoteller og resorts verden over. Brandet tilbyder unikke oplevelser, der forbinder mennesker, kulturer og steder.

Med fire distinkte underbrands tilbyder WorldHotels nøje udvalgte hoteller, som afspejler destinationens karakter og lever op til høje internationale standarder.

Emner


BWH Hotels Scandinavia er en del af global hotelkæde bestående af tre hotelgrupper, Best Western Hotels & Resorts, WorldHotels samt Aiden Hotels. Sammen tilbyder de over 4.000 hoteller i mere end 100 lande rundt om i verden. I Skandinavien er omkring 200 hoteller på over 100 destinationer. For at tilgodese såvel gæster som potentielle hotelejere tilbyder gruppen i alt 17 forskellige varemærker i alle segmenter fra budget til premium. BWH Hotels er den største, uafhængige hotelgruppe i Skandinavien, hvor hoteller ejes og drives af lokale entreprenører.

Kontakt