Pressemeddelelse -
Best Western Hotels & Resorts får nyt hotel i Linköping
I december 2019 åbner et nyt hotel i det centrale Linköping, som bliver en del af Best Western Hotels & Resorts. Hotellet kommer til at ligne succeshotellet ”and hotel” i Stockholm, som gennem sit innovative koncept med højt designniveau, levende fællesområder og smarte værelser har haft stor fremgang siden åbningen i 2016.
Hotellet har en attraktiv beliggenhed ved Slotsparken i det centrale Linköping. Præcis som på søsterhotellet ”and hotel” i Stockholm lægges stor vægt på spændende design og fælles områder. Ambitionen er at skabe et hotel, som både inviterer hotellets gæster og Linköpings beboere indenfor, til at arbejde, spise og drikke. Hotellet får 150 værelser og er planlagt til at åbne i december 2019.
”Vi er meget glade for at kunne åbne et nyt hotel i Linköping, siger Lars-Jerker Molin, medejer og VD for Sleepingfox Hotel Group, som kommer til at eje og drive hotellet. Vi tror og håber, at hotelkonceptet bliver lige så godt modtaget i Linköping, som det blev i Stockholm. Linköping er en vældig interessant destination og gennem vores nye koncept vil hoteludbuddet få en yderligere dimension i fremtiden.
”Det bliver rigtig godt at kunne tilbyde vores gæster endnu et hotel i Linköping, siger Johan Michelson, Country Manager for Best Western Hotels & Resorts i Sverige. Vi ønsker at tilbyde vores gæster en bred vifte af hoteller, der alle er kendetegnet ved, at hotellerne er privatejede, og hvor ejerne sætter deres personlige præg på stedet.
For mere information kontakt:
Lars-Jerker Molin, VD
Sleepingfox Hotel Group
Tlf.: +46 070-602 30 31 - E-mail: lars-jerker.molin@sleepingfox.se
Johan Michelson, Country Manager Sweden
Best Western Hotels & Resorts
Tlf.: +46 0735-14 39 01 - E-mail: johan.michelson@bestwestern.se
Emner
Best Western Hotels & Resorts i Skandinavien er en medlemsorganisation med over 160 privatejede Best Western hoteller i Danmark, Norge og Sverige. Engageret værtskab sætter sit personlige præg på hoteloplevelsen for vores gæster. Samtidig har Best Western høje kvalitetskrav til hotelstandarden, hvilket gør at du som gæst ved, hvad du kan forvente samt at pris og produkt stemmer overens. Best Western Hotels & Resorts har over 4.000 hoteller i mere end 100 lande.