Pressemeddelelse -
Best Western Hotels & Resorts lancerer nyt varemærke
Under det nye varemærke Sure Hotel får gæsterne tilgang til hoteller med en høj individualitet, samtidig med at de kan drage fordel af den store kædes bookingsystem og loyalitetsprogram. Målsætningen er at blive Skandinaviens førende hotelvaremærke i mellemklassen ved at tilbyde en ny kategori af personlige og privatejede hoteller, med den større kædes fordele.
Varemærket blev lanceret i slutningen af 2016 på det amerikanske marked med en meget positiv modtagelse, og over 100 hoteller er i pipelinen for at åbne i den nærmeste fremtid.
I oktober lanceres de første Sure Hotel hoteller i Skandinavien, når Hotel Esplanade i Stockholm, Frimurarehotellet i Kalmar, Tylebäck Hotell & Konferens i Halmstad, Hotell Roslagen i Norrtälje, Motell Lagan i Ljungby, Hotel Statt i Hässleholm, Hotell Hovs Hallar på Bjärehalvön og Hotel Savoy i Karlstad slutter sig til varemærket.
Dialogen er i gang med et stort antal hoteller, og målet er at have omkring 50 Sure Hoteller på det skandinaviske marked inden for nær fremtid.
"Vores ambition er at fortsætte med at udvikle Best Western med højkvalitets hoteller på strategisk vigtige destinationer. Sure Hotel åbner op for flere hoteller i mellemklassen og giver os mulighed for at vokse med det, som er Best Westerns signatur - personlige og privatejede hoteller, der tilbyder noget mere end en standard hoteloplevelse”, siger Johan Kukacka, administrerende direktør for Best Western Hotels & Resorts i Skandinavien.
Sure Hotel vil blive distribueret på Best Westerns platforme og inkluderes i kædens loyalitetsprogram Best Western Rewards. For hotellerne betyder det blandt andet, at deres gæster optjener point, der kan bruges på tusindvis af privatejede hoteller rundt om i verden, der er en del af Best Western-familien. Udover loyalitetsprogrammet modtager hotellerne også support indenfor distribution, salg, markedsføring og indkøb fra Best Westerns netværk samt aftaler med indkøbsorganisationen Nores.
For mere information kontakt:
Johan Kukacka, VD Best Western & Hotels & Resorts Scandinavia
Tel: +46 (0) 735 14 39 00
E-mail: johan.kukacka@bestwestern.se
Emner
Best Western Hotels & Resorts i Skandinavien er en medlemsorganisation med over 130 privatejede Best Western hoteller i Danmark, Norge og Sverige. Engageret værtskab sætter sit personlige præg på hoteloplevelsen for vores gæster. Samtidig har Best Western høje kvalitetskrav til hotelstandarden, hvilket gør at du som gæst ved, hvad du kan forvente samt at pris og produkt stemmer overens. Best Western Hotels & Resorts har over 4.000 hoteller i mere end 100 lande.