Pressemeddelelse -
Nyt Best Western Plus hotel i Trondheim
Hotel Bakeriet, tidligere Clarion Collection, indgår i Best Western Hotels & Resorts pr. 1. januar 2018. Hotel Bakeriet bliver det tredje hotel i kæden i Trondheims-området, og det første Best Western Plus hotel.
Hotel Bakeriet er et meget populært og hyggeligt hotel, centralt beliggende i Trondheim centrum, og i gåafstand til attraktioner som Nidarosdomen, jernbanestationen, teateret, shopping og restauranter. Der er et historisk sus over hotellet, som har en lang fortid som bageri. Bygningen er fra midten af 1800-tallet, og den dag i dag oplever gæsterne et unikt miljø med udstillinger og interiør fra hotellets rige historie. Hotellet har 109 hyggelige værelser, 2 konferencerum, lobbybar, træningsrum og restaurant.
”Vi har ønsket at styrke vores position i Trondheim centrum, og Hotel Bakeriet er med sin personlighed og unikke historie perfekt for Best Western Hotels & Resorts”, siger Hege Ramm, Country Manager Norway. ”Hotellet er meget attraktivt både for forretningsrejsende og turister”, fortsætter hun.
“Efter at have ejet Hotel Bakeriet i nogle år, ser vi nu vældig positivt på at skulle drive hotellet som en del af Best Western familien,” siger Francis Hay, ejer af Hotel Bakeriet. “Vi glæder os til at implementere koncepterne, som ligger i Best Western Plus, og samtidig sætte gang i en udvikling af hotellet, sådan at vi får et moderne, indbydende og levende hotel midt i den historiske del af Trondheim centrum", afslutter Francis Hay.
For mere information kontakt:
Francis S. Hay, Ejer Hotel Bakeriet
Tel: +47 922 99 000
Email: francis@norinvest.no
Hege Ramm, Country Manager Norway
Best Western Hotels & Resorts
Tel: +47 920 23 490
Email: hege.ramm@bestwestern.no
Emner
Best Western Hotels & Resorts i Skandinavien er en medlemsorganisation med over 130 privatejede Best Western hoteller i Danmark, Norge og Sverige. Engageret værtskab sætter sit personlige præg på hoteloplevelsen for vores gæster. Samtidig har Best Western høje kvalitetskrav til hotelstandarden, hvilket gør at du som gæst ved, hvad du kan forvente samt at pris og produkt stemmer overens. Best Western Hotels & Resorts har over 4.000 hoteller i mere end 100 lande.