Pressemeddelelse -
Hotel Astoria er nomineret til ’Byens bedste arkitektur 2022’
Hotel Astoria er nomineret til AOK prisen Byens Bedste 2022 i kategorien Byen Bedste Arkitektur 2022.
Berlingskes kulturredaktion, AOK, kårer for 21. gang Byens Bedste for at hædre alle de steder og oplevelser i byen, der gør noget helt særligt for københavnerne.
Med hele fem stjerner fra redaktionen er Hotel Astoria nomineret i kategorien Byens Bedste Arkitektur. Den farverige anmeldelse af hotellet beskriver alt fra historien og arkitekturen bag hotellet til hotellets design og indretning. Anmeldelsen slutter af med ordene; ”…med den rette blanding af sjov og alvor bliver historien om det fornemme Hotel Astoria bragt til live igen.”
Hotel Astoria er tegnet af den kendte arkitekt Ole Falkentorp og åbnede for første gang sin historiske svingdør i 1935. Falkentorp formåede med sin nytænkning at skabe, et elegant stykke international modernisme midt i København. Nu har hotellet efter en samlet renovering udviklet et koncept, hvor historiske elementer kombineres med moderne art deco-stil. Her har man sørget for originale detaljer, der gennemsyrer bygningens sjæl og personlighed, mens hotellets moderne præg og faciliteter skal appellere til kræsne rejsende.
Vinderne af ’Byens Bedste 2022’ findes fredag d. 19. august.
Det norske hotelfirma CIC Hospitality er ansvarlig for driften af Hotel Astoria, og hotellet er en del af BWH Hotel Group under BW Signature Collection by Best Western-mærket.
For mere information, kontakt venligst:
Mikkel Sørensen, hotelchef Hotel Astoria
E-mail: mikkel@hotelastoria.dk
Telefon: +45 25564351
Matthias B. Tanski, CEO, CIC Hospitality
E-mail: matthias@cichospitality.com
Telefon: +47 98222530
Emner
Kategorier
Regions
BWH Hotel Group er en global hotelkæde bestående af tre hotelgrupper, Best Western Hotels & Resorts, WorldHotels og SureStay Hotel Group. Sammen tilbyder de over 4 700 hoteller i mere end 100 lande rundt om i verden. I Skandinavien er der 160 hoteller på over 100 destinationer. For at tilgodese såvel gæster som potentielle hotelejere tilbyder gruppen i alt 17 forskellige varemærker i alle segmenter fra budget tilpremium. BWH Hotel Group er den største, uafhængige hotelgruppe i Skandinavien hvor hoteller ejes og drives af lokale entreprenører.